Konkurrencerådet har afgjort, at Wolt Danmark har overtrådt konkurrenceloven ved at misbruge sin dominerende stilling på tre forskellige måder. Afgørelsen faldt 26. august 2026 og er resultatet af en klage, som brancheorganisationen Danmarks Restauranter og Caféer (DRC) indgav i efteråret 2022. Rådet indbringer sagen for domstolene med krav om bøde. Wolt er grundlæggende uenig og har selv taget sagen i retten.
Kort fortalt
| Hvem har afgjort | Konkurrencerådet, 26. august 2026 |
| Hvad er afgjort | Misbrug af dominerende stilling på tre punkter |
| Perioden | I hvert fald 2022–2024 |
| Wolts markedsandel | Fra cirka 60 % i 2022 til cirka 80 % i 2024 |
| Hvem klagede | DRC, brancheorganisation for cirka 1.200 virksomheder |
| Status | Ikke en dom. Sagen skal for domstolene |
Konkurrencerådet peger på ét ekskluderende misbrug, som ramte konkurrenterne, og to udnyttende misbrug, som ramte restauranterne direkte.
Wolt havde et standardvilkår, der forbød restauranterne at underbyde Wolt-prisen i deres egne salgskanaler. Solgte man en burger til 120 kroner på Wolt, måtte man altså ikke sælge den til 100 kroner i sin egen webshop eller over disken.
Konkurrencerådets formand, Christian Schultz, forklarer virkningen sådan: «Vi har vurderet, at standardvilkåret var egnet til at holde nye konkurrenter til Wolt væk.» Logikken er, at en ny platform ikke kan konkurrere på pris, hvis restauranterne ikke må lade prisen falde noget sted.
Wolt kunne give rabat på restauranternes måltider uden at orientere restauranten om det. Samtidig forhindrede vilkårene restauranterne i selv at give rabatter i deres egne kanaler. Den ene part kunne altså sætte prisen ned på den andens vare, mens den anden ikke måtte.
Wolt kunne udbetale op til 400 kroner i godtgørelse til utilfredse kunder og trække beløbet fra restauranten. Det gjaldt uanset om klagen handlede om maden eller om leveringen — altså også når fejlen lå hos buddet.
Christian Schultz: «Restauranten havde ingen indflydelse på klagesager mod den, men bar den fulde økonomiske risiko.»
Konkurrencerådet har opgjort, at Wolts andel af det danske marked for måltidsplatforme voksede fra cirka 60 procent i 2022 til cirka 80 procent i 2024. Det er i den samme periode, den ulovlige adfærd fandt sted.
Til sammenligning ligger Wolts kommission over for restauranterne omkring 30 procent af ordreværdien — et tal, Wolt selv tidligere har brugt som begrundelse for prisparitetsklausulen.
Danmarks Restauranter og Caféer meldte Wolt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i efteråret 2022. Klagen handlede blandt andet om, at Wolts kontrakter indeholdt klausuler om, hvordan restauranterne skulle fastsætte deres priser.
DRC’s direktør, Torben Hoffmann Rosenstock, sagde dengang om restauranternes økonomi under vilkårene, at det for nogle af dem var «the end of the road».
Om afgørelsen siger han nu: «Med afgørelsen sættes der nu en klar linje for, hvor stor indflydelse udbringningstjenester må have på prissætningen på markedet for take away.»
Og videre: «Vi vil i den kommende tid vurdere, hvilke retlige konsekvenser det vil kunne medføre, at WOLT har betjent sig af forretningsbetingelser, som er i strid med konkurrenceretlige regler.»
Hvad er en prisparitetsklausul?
En prisparitetsklausul binder en leverandør til ikke at sælge billigere andre steder end på platformen. Restauranten må altså ikke give en lavere pris i sin egen webshop, selv om det ikke koster den kommission at sælge der. Samme type klausul er tidligere blevet begrænset på hotelbookingområdet, netop fordi den fjerner priskonkurrencen mellem platformen og leverandørens egne kanaler.
Wolt fjernede prisparitetsklausulen med virkning fra 1. december 2025 — efter pres fra branchen og mens Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse stod på. Siden da har restauranterne kunnet sætte deres egne priser på platformen.
HORESTA’s administrerende direktør, Jeppe Møller-Herskind, kaldte dengang ændringen «en afgørende forbedring» og pegede på, at det havde været vanskeligt at drive forretning bæredygtigt under de tidligere vilkår.
At vilkåret er ændret, ophæver ikke afgørelsen. Konkurrencerådet vurderer adfærden i perioden 2022–2024.
Det er vigtigt at holde fast i, hvad afgørelsen er, og hvad den ikke er. Konkurrencerådet er en myndighed, ikke en domstol. Rådet har truffet en afgørelse og indbringer sagen for domstolene med henblik på, at Wolt skal idømmes en bøde. Der er altså ikke faldet dom, og bødens størrelse er ikke fastsat.
Wolts konstituerede landechef, Jakob Bollerup, siger: «Vi er grundlæggende uenige i afgørelsen og har besluttet at indbringe sagen for domstolene.» Wolt henviser desuden til, at vilkårene er ændret siden den undersøgte periode.
Som en del af afgørelsen skal Wolt orientere alle restauranter på platformen om den.
Konkret ændrer afgørelsen ikke i sig selv noget i restauranternes aftaler i dag — prisparitetsklausulen forsvandt allerede i december 2025. Det, afgørelsen gør, er at fastslå, at vilkårene var i strid med konkurrenceloven, mens de gjaldt.
Det er netop dét, DRC nu undersøger de retlige konsekvenser af. Om det kan give grundlag for erstatningskrav fra restauranter, der har betalt godtgørelser eller mistet indtjening under vilkårene, er ikke afgjort, og det afhænger af den kommende retssag.
Vi er ikke jurister, og det her er ikke juridisk rådgivning. Har du drevet restaurant på platformen i perioden, og overvejer du, hvad afgørelsen betyder for dig, bør du tale med en advokat eller med din brancheorganisation.
Nej. Konkurrencerådet har truffet en afgørelse om, at Wolt har misbrugt sin dominerende stilling, og indbringer sagen for domstolene med krav om bøde. Der er ikke faldet dom, og Wolt har selv taget sagen i retten.
Et forbud mod, at restauranterne var billigere i deres egne kanaler end på Wolt. At Wolt kunne give rabatter på restauranternes mad uden at orientere dem. Og at Wolt kunne udbetale op til 400 kroner i godtgørelse til kunder på restaurantens regning, uanset om fejlen lå i maden eller i leveringen.
Konkurrencerådet opgør Wolts markedsandel til cirka 80 procent i 2024, op fra cirka 60 procent i 2022. Wolt blev grundlagt i Helsinki i 2014, kom til Danmark i 2017 og har været ejet af amerikanske DoorDash siden 2022.
Nej. Wolt fjernede den med virkning fra 1. december 2025. Restauranter kan siden selv bestemme, hvad maden koster på platformen i forhold til deres egne kanaler.
Danmarks Restauranter og Caféer er en medlemsejet brancheorganisation for restauratører med cirka 1.200 medlemsvirksomheder — restauranter, caféer, barer, natklubber, cateringvirksomheder og hoteller.
Sidst verificeret 27. august 2026. Artiklen er skrevet af redaktionen på Restaurant.dk ud fra Konkurrencerådets afgørelse som gengivet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Ritzaus og DR’s dækning af 26. august 2026, DRC’s egen meddelelse af 27. august 2026 og HORESTAs presseklip fra november 2025. Ret eller tilføj: Skriv til redaktionen, hvis en oplysning er forkert eller mangler.
