Billedet er genereret med kunstig intelligensBeværtninger · Leksikon
Et værtshus er et serveringssted, hvor udskænkning af øl og spiritus er det vigtigste, men hvor der også er mulighed for at få enklere madretter. Det er den definition, Danmarks nationalleksikon bruger, og den fanger forskellen til en restaurant præcist: på et værtshus er glasset hovedsagen, og maden følger med.
Ordet er lånt fra tysk Wirtshaus. Første led, Wirt, betyder husbond eller vært — den samme rod, som det danske »vært« kommer af. Et værtshus er altså bogstaveligt talt værtens hus.
Oprindeligt var et værtshus mere end et sted at drikke. Det var en virksomhed, der både tog imod overnattende gæster og drev en servering, som de lokale kom på. Den dobbeltrolle er siden delt op: overnatningen blev til hotellet og kroen, mens serveringen blev til værtshuset, som det kendes i dag.
Udtrykket brunt værtshus blev kendt i dansk fra 1997 og beskriver en bestemt slags sted: traditionel indretning i mørke farver, lave priser og en fast kreds af stamgæster.
Ordet »brun« handler om både farven og alderen. Mørkt træ, nikotingulnede vægge, en jukeboks eller et dartspil, og en bar hvor de fleste gæster kender hinanden og bartenderen. Det er ikke en nedsættende betegnelse i sig selv, men ordet har en kant: sammensætninger som værtshusmiljø og værtshusslagsmål bruges sjældent pænt.
I daglig tale glider ordene ind over hinanden, og der findes ingen juridisk forskel på dem. Loven kender kun ét spørgsmål: serverer stedet stærke drikke eller ej. Forskellen er kulturel og historisk — og den er værd at kende alligevel.
| Ord | Hvad det peger på |
|---|---|
| Værtshus | Overbegrebet. Drikkevarer først, enkel mad muligt |
| Bodega | En dansk udgave af værtshuset. Ordet er spansk og betød oprindelig forrådskælder |
| Kro | Har traditionelt både bespisning og overnatning. Maden fylder mere |
| Bar | Yngre og bredere ord. Ofte cocktails eller vin, sjældnere mad |
| Bistro og brasserie | Franske ord for spisesteder. Her er maden hovedsagen |
Den korte regel: går man derhen for at spise, er det ikke et værtshus. Går man derhen for at sidde, snakke og drikke — og måske få en pølse eller en portion frikadeller undervejs — er det.
Ordet »værtshus« findes ikke i lovgivningen. Det, loven forholder sig til, er restaurationsvirksomhed, som restaurationsloven § 1 definerer som selvstændig erhvervsvirksomhed ved servering af stærke drikke. At servere betyder i lovens forstand at sælge stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet — altså at gæsten drikker der, hvor der er købt.
Stærke drikke er i samme paragraf drikkevarer med mindst 2,8 procent volumenalkohol. En almindelig pilsner ligger over den grænse, og derfor kræver et værtshus en alkoholbevilling. Bevillingen gives af bevillingsnævnet i kommunen.
Dertil kommer de samme krav som til ethvert andet spise- og serveringssted: registrering hos Fødevarestyrelsen, kontrolbesøg med smileyrapport, og de regler om personale og ophold, der gælder for branchen. Det er beskrevet i Hvem kontrollerer en restaurant i Danmark? og samlet i Brancheleksikon: Regler, kontrol og myndigheder.
Værtshuset har flyttet sig. Nogle steder holder fast i det brune udtryk og stamkundekredsen. Andre har lagt craft beer på hanerne, sat køkkenet i gang med smørrebrød eller pølser og kalder sig gastropub eller ølbar — uden at funktionen er en anden: man kommer for at drikke, og maden er med.
Restaurant.dk samler landets drikkesteder i oversigten over drikkesteder, hvor værtshuse, bodegaer, barer og bryggerier står side om side med åbningstider og kontaktoplysninger.
Der er ingen juridisk forskel. Begge er serveringssteder med alkoholbevilling. Sprogligt er værtshus det bredeste ord, mens bodega er den danske udgave af det — ordet er spansk og betød oprindelig forrådskælder, men bruges i Danmark om et værtshus med stamgæster og traditionel indretning.
Et værtshus med traditionel indretning i mørke farver, lave priser og en fast kreds af stamgæster. Udtrykket har været kendt i dansk siden 1997.
Ja. Servering af drikkevarer med mindst 2,8 procent volumenalkohol er restaurationsvirksomhed efter restaurationsloven § 1 og kræver alkoholbevilling fra kommunens bevillingsnævn.
Mange gør. Definitionen rummer enklere madretter ved siden af udskænkningen — det er netop vægtningen, der adskiller værtshuset fra restauranten, hvor maden er hovedsagen.
Fra tysk Wirtshaus. Første led, Wirt, betyder husbond eller vært og er samme ord som det danske »vært«.
Se alle opslagene i madleksikonet.
