Billedet er genereret med kunstig intelligensOrdet “økologisk” på et menukort, en hjemmeside, en bestillingsside eller et skilt er en anprisning, og den skal kunne dokumenteres. Fødevarestyrelsen skelner mellem tre måder, et køkken kan fortælle om økologi på, og kravene er forskellige for hver af dem.
Spisemærket viser, hvor stor en del af køkkenets råvarer der er økologiske:
Køkkenet skal registreres hos Fødevarestyrelsen. Økologiprocenten opgøres mindst hver tredje måned i enten kroner eller kilo. Fødevarer fra jagt og fiskeri på vildtlevende dyr samt vand og salt holdes uden for regnskabet. Både offentlige og private spisesteder kan få mærket, også restauranter og caféer, og der betales ikke gebyr for registrering og almindelig kontrol.
Læs mere om mærket i Fra niche til norm? Det Økologiske Spisemærke.
Et køkken kan skrive, at det bruger en bestemt økologisk råvare, fx at køkkenet kun bruger økologisk mælk. Det kræver ikke, at køkkenet først melder det til Fødevarestyrelsen. Men udsagnet skal være rigtigt og kunne dokumenteres.
Skriver køkkenet, at en hel ret er økologisk, fx en økologisk spinatlasagne, afhænger kravene af køkkenets indkøb:
Fra februar til juni 2026 gennemførte Fødevarestyrelsen 500 kontrolbesøg i restauranter og storkøkkener med fokus på tre ting:
Et typisk eksempel er “feta” på menukortet, når køkkenet i praksis bruger salatost. Generelle økologiudsagn kan også være et problem, hvis de kun gælder nogle af råvarerne.
Læs også Hvad betyder økologi egentlig for restauranter i dag?
Det afhænger af udsagnet. At køkkenet bruger en bestemt økologisk råvare kræver ingen forudgående anmeldelse, men skal kunne dokumenteres. Økologiske retter kræver økologikontrol, hvis køkkenet har de samme råvarer både økologisk og konventionelt. Spisemærket kræver registrering hos Fødevarestyrelsen.
Guld betyder 90–100 % økologi, sølv 60–90 % og bronze 30–60 %.
Der betales ikke gebyr for registrering og almindelig kontrol. Ekstra kontrol kan koste gebyr.
Fødevarestyrelsen.
