Billedet er genereret med kunstig intelligensDen almindelige fødevarekontrol koster ikke restauranten noget. Det gør den kontrol, der kommer bagefter, når noget skal rettes op. Prisen står i en bekendtgørelse, den er den samme for et pizzeria og for en Michelin-restaurant, og den regnes i kvarterer.
Detailvirksomheder — restauranter, caféer, kantiner, take away, butikker med madsalg — betaler ikke for den ordinære, planlagte kontrol. Det står direkte i betalingsbekendtgørelsens § 29, som holder detailkontrollen uden for de kontrolafgifter, andre fødevarevirksomheder betaler.
Besøget kommer som udgangspunkt uanmeldt, og den tilsynsførende har ret til at se hele virksomheden og alle papirer, tage prøver og fotografere. Hvor ofte det sker, afgøres af en analysemodel: Nogle steder går der år mellem besøgene, andre får flere om året.
Finder kontrollen noget, der skal følges op, bliver det opfølgende besøg betalt af virksomheden. Taksterne for 2026 står i § 39 i bekendtgørelse nr. 1716 af 18. december 2025 og gælder for aktiviteter fra 1. januar 2026:
Fordi det er påbegyndte kvarterer, der tælles. Et opfølgende besøg, der varer 52 minutter, er fire påbegyndte kvarterer. Regnestykket bliver 407 kr. i grundgebyr plus fire gange 736 kr. — i alt 3.351 kr.
Havde besøget varet 44 minutter, var det tre kvarterer og 2.615 kr. De to minutter, der skiller 44 fra 46, koster altså 736 kr. Det er ikke en fejl i systemet, men konsekvensen af at afregne i hele enheder — og det er en af grundene til, at erfarne restauratører har alle papirer fremme, inden den tilsynsførende træder ind ad døren.
Ender samme besøg med et påbud, lægges tillægsgebyret oveni. Så er man på 5.624 kr. for én opfølgning. Tillægsgebyret opkræves kun ved den første ekstrakontrol, også selvom påbuddet udløser flere besøg.
Kontrollen reagerer ikke på smagen, men på reglerne. Det er egenkontrollen, temperaturerne, rengøringen, sporbarheden og mærkningen, der afgør resultatet. En restaurant, der får en anmærkning, får typisk en frist til at rette op — og det er kontrollen af, om det er sket, der koster penge.
Derfor er den økonomiske logik i systemet ikke en straf for at have et rodet køkken, men en regning for at have kostet myndigheden en ekstra tur. Bøden er en anden sag og kommer oveni.
Taksten er den samme, uanset hvor stor virksomheden er. For en restaurant med mange gæster er 3.351 kr. en post i regnskabet. For et lille take away-sted med to ansatte kan den samme regning være en uges indtjening — og hvis der kommer flere opfølgninger, hober den sig op.
Det er en tilbagevendende indvending fra branchen. Modargumentet er, at alternativet ville være at lade skatteyderne betale for de virksomheder, der ikke overholder reglerne, mens dem, der gør, betaler alligevel.
Ikke direkte. Regningen er ikke offentlig. Men resultatet er: Smileymærket ved indgangen viser det seneste kontrolresultat og de to foregående, og QR-koden fører videre til virksomhedens side hos Fødevarestyrelsen med de nyeste kontrolrapporter. Har et sted haft flere opfølgende besøg tæt på hinanden, kan man se det på datoerne.
Læs også: Smiley-ordningen forklaret – hvad betyder de forskellige smileys?
