Billedet er genereret med kunstig intelligensStore bededag er den danske mærkedag, der har ændret sig mest på kortest tid. Fridagen er væk, men dagen findes stadig i kirkeåret — og hvederne bliver stadig solgt. Herunder står datoen, hvad der faktisk skete i 2023, og hvorfor hvederne spises om torsdagen.
Store bededag ligger den fjerde fredag efter påskedag. Fordi påsken flytter sig, flytter dagen sig med.
| År | Store bededag | Hvedeaften |
|---|---|---|
| 2027 | Fredag 23. april | Torsdag 22. april |
| 2028 | Fredag 12. maj | Torsdag 11. maj |
| 2029 | Fredag 27. april | Torsdag 26. april |
| 2030 | Fredag 17. maj | Torsdag 16. maj |
| 2031 | Fredag 9. maj | Torsdag 8. maj |
Datoerne er regnet ud fra påskedag. Hvedeaften er altid torsdagen før — og det er den aften, hvederne hører til.
Nej. Folketinget vedtog den 28. februar 2023 at afskaffe store bededag som betalt helligdag, med virkning fra 1. januar 2024. Siden da er det en almindelig arbejdsdag i Danmark.
Dagen findes stadig i kirkeåret, og der holdes stadig gudstjeneste. Det er fridagen, der er væk — ikke dagen.
Det betyder, at en gæst fra København kan have fri, mens stedet selv har en helt almindelig fredag. Det er værd at have med, hvis man planlægger efter dagen.
Store bededag blev formaliseret i 1686 på initiativ af sjællandske biskop Hans Bagger. Den byggede på ældre fastedage og samlede en række enkeltstående bods- og bededage, der var indført i krigstid, under epidemier og efter misvækst, til én fælles dag.
Det bliver ofte sagt, at store bededag blev indført ved Struensees helligdagsreform i 1770. Det passer ikke. Dagen var der i forvejen — Struensee beholdt den, fordi den var populær i befolkningen. Reformen i 1770 fjernede en række andre helligdage, men ikke denne.
Fordi bagerne ikke måtte bage på selve dagen. Det var en bods- og bededag, og alt arbejde lå stille.
Københavns bagere løste det ved at bage hvedebrød dagen før — brød der kunne varmes og spises igen dagen efter. Det blev landsdækkende skik at spise de varme hveder torsdag aften, aftenen før selve dagen. Sådan er det stadig.
Det er altså et bageteknisk problem fra 1600-tallet, der har givet Danmark en fast spiseaften. Hvedeaften er torsdag — ikke fredag.
Ændringen i 2024 vendte dagen på hovedet, praktisk set:
Der findes ingen fælles regel for åbningstider. Bekræft altid hos stedet selv.
Fredag den 23. april 2027. Hvedeaften er torsdag den 22. april. Dagen ligger altid den fjerde fredag efter påskedag, så den flytter sig med påsken.
Nej. Folketinget vedtog den 28. februar 2023 at afskaffe den som betalt helligdag med virkning fra 1. januar 2024. Dagen findes stadig i kirkeåret, og der holdes stadig gudstjeneste — men det er en almindelig arbejdsdag.
Ja. Færøerne og Grønland beholdt dagen. Københavns Kommune valgte selv at bevare den for kommunens ansatte og for skolebørnene. En gæst fra København kan derfor have fri, mens resten af landet arbejder.
Fordi bagerne ikke måtte bage på selve dagen — alt arbejde lå stille på en bods- og bededag. Københavns bagere bagte derfor hvedebrød dagen før, som kunne varmes og spises igen. Det blev skik at spise dem torsdag aften, og sådan er det stadig.
I 1686, på initiativ af sjællandske biskop Hans Bagger. Den samlede en række enkeltstående bods- og bededage, der var indført i krigstid, under epidemier og efter misvækst, til én fælles dag.
Nej, det er en udbredt misforståelse. Dagen fandtes allerede fra 1686. Struensee beholdt den ved helligdagsreformen i 1770, fordi den var populær i befolkningen, mens en række andre helligdage blev fjernet.
Siden 2024 er det en almindelig arbejdsfredag, så de fleste steder har normal åbningstid. Der findes ingen fælles regel, og oplysninger om et konkret sted bør bekræftes hos stedet selv.
Se alle de danske mærkedage og deres datoer samlet i kalenderen over mærkedage.
