Billedet er genereret med kunstig intelligensHalloween er den yngste af de danske efterårstraditioner og den, der er vokset hurtigst. Den er også den mest misforståede: Mange bruger «halloween» og «allehelgen» i flæng, selvom det er to forskellige dage med hver sin historie. Denne oversigt fra Restaurant.dk samler datoerne, forskellen mellem de to, hvordan festen blev dansk — og hvad man egentlig spiser.
Datoen ligger fast: 31. oktober, hvert år. Alle Helgen i folkekirken gør ikke. Den falder på den første søndag i november og flytter sig derfor fra år til år.
| År | Halloween | Alle Helgen i folkekirken |
|---|---|---|
| 2026 | Lørdag 31. oktober | Søndag 1. november |
| 2027 | Søndag 31. oktober | Søndag 7. november |
| 2028 | Tirsdag 31. oktober | Søndag 5. november |
| 2029 | Onsdag 31. oktober | Søndag 4. november |
| 2030 | Torsdag 31. oktober | Søndag 3. november |
2026 er et af de år, hvor det hele falder sammen: Halloween lander på en lørdag, og Alle Helgen på søndagen lige efter.
De to hænger historisk sammen, men de er ikke det samme. Halloween er aftenen før, og navnet kommer af «All Hallows’ Even» — allehelgensaften.
| Dag | Hvad det er |
|---|---|
| Halloween, 31. oktober | Aftenen før allehelgen. Rødderne går tilbage til den keltiske fest Samhain omkring 1. november, som kirken forsøgte at lægge sammen med allehelgen, da kristendommen kom til De Britiske Øer. |
| Allehelgen, 1. november | Oprindeligt dagen for helgener og martyrer. Efter reformationen en dag, hvor man mindes alle kristne, især de døde. |
| Alle Helgen i Danmark | Siden 1770 er dagen flyttet til den første søndag i november. Det er derfor, datoen skifter. |
| Allesjælesdag, 2. november | En katolsk dag, hvor man bad for de dødes sjæle. Afskaffet i Danmark i 1536. |
Halloween kom til Danmark i 1990’erne og har vokset sig større lige siden. Væksten kan aflæses direkte i butikkerne:
Tallene ovenfor er fra 2015 og 2019 og er ikke opdateret siden. De siger noget om retningen, ikke om niveauet i dag.
Fordi den flyttede land. Irske og skotske indvandrere tog skikken med til Amerika i 1800-tallet, og hjemmefra havde de skåret lygterne i roer. I Amerika fandt de græskarret — som var både lettere at hule ud og i sæson netop omkring 31. oktober. Lygten er altså ikke valgt for udseendets skyld, men fordi råvaren passede til datoen.
Ærligt svar: Der findes ingen fast dansk halloweenret. Til forskel fra mortensaftens and eller julefrokostens sildebord har halloween ikke en ret, alle er enige om. Det, der er tilbage, når man skræller udklædningen og slikket væk, er en råvare i sæson.
Græskar topper netop i oktober, og det er dér, køkkenet har noget at komme efter: Suppe kogt på kødet, bagte både med krydderier, ristede kerner fra det, man alligevel huler ud. Vil man vide, hvad man har med at gøre, står der mere i artiklen om græskar herunder.
Halloween er en aften, hvor spisesteder gør meget forskelligt — nogle laver en decideret temamenu, andre mærker slet ikke dagen. Det er værd at få afklaret, inden bordet bekræftes:
Lørdag den 31. oktober 2026. Datoen er den samme hvert år — kun ugedagen skifter.
Nej. Halloween er aftenen før allehelgen, og navnet kommer af «All Hallows’ Even». Allehelgen markeres i den danske folkekirke den første søndag i november.
Fordi dagen siden 1770 har været flyttet til den første søndag i november i Danmark. Oprindeligt lå den fast den 1. november.
I 1990’erne. Omkring 2007 overhalede den fastelavn både i butikssalg og i antallet af danskere, der deltog.
Roen var det oprindelige. Irske og skotske indvandrere i Amerika skiftede til græskar i 1800-tallet, fordi det var lettere at hule ud og i sæson omkring 31. oktober.
Nej. Halloween har ikke en fast ret på samme måde som mortensaften eller julefrokosten. Græskar er til gengæld i sæson netop i oktober.
