Den tiende udgave af ”Michelin Guide Nordic Countries” blev præsenteret i Helsinki, og begivenheden markerede endnu en gang Danmarks stærke position i den internationale gastronomiverden. I år blev der uddelt 44 Michelin-stjerner til 31 danske restauranter. Interessant nok var det samme antal stjerner som året før, men med nogle ændringer i fordelingen, der vidner om en dynamisk og evigt udviklende restaurant scene. For eksempel rykkede restaurant Jordnær op fra to til tre stjerner, mens to restauranter, Grand Royal og Koks, mistede deres stjerner på grund af lukning og flytning.
Højdepunkter fra stjernefordelingen
Stjernefordelingen bragte flere bemærkelsesværdige historier, herunder Jordnærs løft til tre stjerner. Restauranter som Geranium og Noma beholdt deres positioner med tre stjerner, hvilket fortsat cementerer deres plads i toppen af dansk og nordisk gastronomi. Blandt de nye tilføjelser til stjernelisten fandt vi Restaurant Aure i København, som fik sin første stjerne kun 81 dage efter åbning, hvilket understreger den ekstraordinære præstation af deres team. Listen over alle stjernerne er som følger:
Restauranter med én stjerne:
- Alouette, København
- Aro, Odense
- Domæne, Herning
- Domestic, Aarhus
- Dragsholm Slot Gourmet, Hørve
- Formel B, København
- Frederiksminde, Præstø
- Gastromé, Aarhus
- Jatak, København
- Kadeau Bornholm, Åkirkeby
- Lyst, Vejle
- Marchal, København
- Mota, Nykøbing Sjælland
- Restaurant Aure, København (ny)
- Substans, Aarhus
- Syttende, Sønderborg
- Søllerød Kro, København
- The Samuel, København
- Ti Trin Ned, Fredericia
- Tri, Agger
- Villa Vest, Lønstrup
Restauranter med to stjerner:
- Alchemist, København
- Aoc, København
- Frederikshøj, Aarhus
- Henne Kirkeby Kro, Henne
- Kadeau Copenhagen, København
- Koan, København
- Kong Hans Kælder, København
Restauranter med tre stjerner:
- Geranium, København
- Noma, København
- Jordnær, Gentofte (ny)
Udfordringer og reaktioner i branchen
Til trods for glæden og festlighederne blev der også kastet lys over nogle af de mere presserende udfordringer, der præger branchen. Dansk Erhverv udtrykte bekymring over den fortsatte mangel på kvalificeret arbejdskraft, som kunne true de højtstående restauranter i Danmark. Rainer Gassner fra restaurant Ti Trin Ned var både stolt og lidt skuffet, da han havde håbet på at vinde en grøn Michelin-stjerne for bæredygtighed, hvilket ikke skete i denne omgang.
Politiske og økonomiske implikationer
Reaktionerne fra det politiske landskab var ligeledes værd at bemærke. Fødevareminister Jacob Jensen roste de geografiske og kreative aspekter af den danske gastronomi, som igen blev fremhævet ved Michelin-uddelingen. Hans kommentarer afspejlede en forståelse for, hvor vigtigt det er fortsat at støtte og udvikle faguddannelserne, der kan opretholde og videreudvikle denne succes.
Fejl og forviklinger under ceremonien
Selv en så glansfuld begivenhed som Michelin-uddelingen er ikke immune over for menneskelige fejl. En pinlig episode opstod, da Tobias Nilsson fra restaurant Lyst blev fejlagtigt kaldt Daniel Bro Schmidt på scenen. Denne fejl var en sjælden skønhedsplet på en ellers vellykket aften, og den blev hurtigt et samtaleemne blandt deltagerne og i medierne.
Fremadrettet fokus på stjernerne
Michelin-uddelingen lukkede dørene for i år, men allerede nu spekuleres der i, hvad fremtiden vil bringe. Hvordan vil de danske restauranter fortsætte med at præge den internationale scene? Og hvordan vil nye og gamle restauranter tilpasse sig og stræbe efter de eftertragtede stjerner i de kommende år? Med denne seneste uddeling har Danmark igen demonstreret sin kapacitet til at være i spidsen for global gastronomisk innovation og kreativitet.
KILDE: https://nyheder.tv2.dk/live/samfund/2024-05-27-michelin-stjernerne-for-2024-uddeles
